På sporet af folkesjælen
SAMMENHOLD: Benny Holm er med til sin 36. sæson ved dilettantforestilling i Stenløse Forsamlingshus
Af Bjarke Vestesen, Fyns stiftstidende
STENLØSE: Det lugter lidt af støvede forsamlingshuse, glemte replikker og hjemmelavede kulisser.
Men også af sammenhold, morskab, humor og lokal identitet i små landsbysamfund, hvor man ser mere til naboen end bare hen over hækken.
Kommer man bare få kilometer uden for Odenses bymidte og derud, hvor man har passeret åbne snedækkede marker, og hvor der er højt til himlen, trives dilettantteater stadig i bedste velgående.
Gennem årtier har amatørskuespillere stået på forsamlingshusenes små scener badet i projektørlys, så sveden perlede i panden, og forsvaret den danske folketeatersjæl.
Grin eller gråd
Egentlig ligger villaer og ejendomme i Ravnebjerg og Stenløse lige så tæt som i Korup, Tarup og Dalum, men alligevel er sammenholdet tilsyneladende stærkere i landsbysamfundene.
Hundredvis af borgere møder år efter år op for at få sig et godt grin eller fælde en tåre, når bysboere efter måneders øven lirer replikker af sig.
– Nogle går til håndbold og fodbold, men vi kan lide at være på scenen. Man skal kunne lide at optræde, og så er det især det sociale, hvor vi øver og griner sammen, der er vigtigt, siger 73-årige Benny Holm.
Han ved, hvad han taler om. Det er nemlig hans 36. sæson med dilettantteater i Stenløse Forsamlingshus, og gennem årene har der været stribevis af opsætninger lige fra Livsens Ondskab, Oklahoma til Indenfor murene og Arsenik og gamle kniplinger.
I år gælder det James Montgomerys satiriske Den nøgne sandhed.
Berømt scenetæppe
Benny Holm bliver tavs et øjeblik, mens han tænker tilbage på de mange år som amatørskuespiller i forsamlingshuset.
Han babber lidt på piben og kigger op på scenetæppet malet af Svend Saabye engang tilbage i 1950’erne.
Han husker, hvordan Saabye lå på gulvet i forsamlingshuset og malede tæppet.
Det blev dog aldrig signeret af kunstneren, men så ville det sikkert også være blevet taget ned og hængt på museum, som en af de øvrige i årets forestilling, Margrethe T. Justesen, bemærker det.
Første dilettantforestilling fandt sted i 1970 i Stenløse Forsamlingshus.
– Der var godt nok også nogle skolelærere i 50’erne, der lavede noget. Men så kom fjernsynet og satte en stopper for det, mindes Benny Holm, der sammen med de øvrige 12-16 medvirkende havde premiere i aftes på stykket om at stikke en lille usandhed, når sandheden er for ubehagelig.
Alle gør det frivilligt, og allerede før jul begyndte de at øve sammen, mens de hver især har repeteret replikker.
– Der er ikke én dag, hvor jeg ikke går rollen og replikkerne igennem, erkender Benny Holm.
Ilden i piben er gået ud, mens de andre medvirkende én for én kommer ind efter at have klædt om i det spartansk indrettede rum back stage.
Her kan de samtidig lade tankerne flyve rundt mellem ophængte plakater for tidligere forestillinger, autografer på væggen af tidligere medvirkende og en gammel forside af Fyens Stiftstidende fra engang først i 1930’erne.
Tog på fisketur
Benny Holm er den eneste, der har været med samtlige år.
– Vi havde engang én med, der ikke kom til den første forestilling. En halv time før, vi skulle på scenen, var han stadig ikke dukket op. Det viste sig, at han var taget ud at fiske i åen og helt glemt, at vi skulle spille, griner Benny Holm.
Rundt regnet 400 borgere vil have set dette års forestilling, når Svend Saabyes scenetæppe med to engle med amoriner på lørdag går ned for sidste gang.
Sidste gang – måske …
For Benny Holm er det også sidste gang, han er med.
Måske.
– Det har han sagt de sidste 36 år, griner Niels Haastrup, en anden af de medvirkende i årets stykke.
Benny Holm bliver alvorlig et øjeblik.
– Jeg får sværere og sværere ved det. Huskeren er ikke så god mere, siger han, mens de øvrige mener, han bør fortsætte og få sit 40-års jubilæum med.
Benny Holm (th) har spillet dillettant i Stenløse Forsamlingshus i 36 år. I år har han rollen som pastor Dalum i stykket “Den nøgne sandhed”. Bagest ses to af de øvrige medvirkende i stykket, Helle S. Andersen og Allan Olesen.
Foto: Kim Rune